Calabrien

Syditalien består af regionerne Basilicata, Calabrien og Puglien. Kendetegnet for Syditalien er, at klimaet er varmere og udviklingen mindre fremskreden end i resten af Italien. Desuden er befolkningen mere imødekommende og tager tingene i et mere afslappet tempo.

 

Calabrien udgør støvlesnuden i Italien og består hovedsagligt af skovklædte bjerge spækket med landsbyer i traditionel italiensk stil. Få turister har sat deres ben her, så der mulighed for at få en helt unik oplevelse. Den er samtidigt den italienske region, der har gjort mest for at bevare naturen i nationalparkerne.

 

Calabrien har en befolkning på godt 2 millioner og dækker et område på cirka 15.000 km2. Hovederhvervet i Calabrien er landbrug, og økonomisk hører regionen til de svageste i Italien. Så der er gennem mange år sket en betydelig udvandring, både til Norditalien samt til andre lande.

 

Bjergene er fyldt med naturlige kilder, og der er masser af små vingårde, hvor man kan købe lokale vin, olivenolie, frugt og grønt for næsten ingen penge. På sandstrandene kan man slappe af og nyde det krystalklare og dejlige vand.

 

De større byer i Calabrien byder på mange forskellige kulturoplevelser: museer, udstillinger, teater, opera, film og gastronomi i særklasse. I de små landsbyer kan man finde de traditionelle markeder, folkefester og lokale traditioner.

Badolato

Badolato er som de fleste andre landsbyer langs kysten delt i to: Der er Badolato di Mare (ved havet) og Badolato di Montagne (på bjerget). Det tager cirka 10 minutter i bil at køre mellem de to byer.

 

Badolato di Montagne blev grundlagt i 1081 af Normannerne, da de havde herredømmet. Byen blev hurtigt et populært stoppested for de første korstog i slutningen af det 11. århundrede, og ifølge legenden har tempelherrerne anvendt Badolato som base og muligvis endda også som skjulested for den hellige gral.

 

Byen har ikke mindre end 12 kirker, og den særlige renhed af kildevandet i byen har givet anledning til rygter om, at der løber helligt vand under den. Det er også meget almindeligt at de lokale tager op i bjergene og fylder deres vanddunke.

 

Badolato di Mare ligger lige ud til det Ioniske Hav, og man kan uden problemer finde et sted at slå sig ned og nyde solens stråler og blive afkølet lidt i det krystalklare vand.

 

Der er gode dykkermuligheder, da der er mange vragrester i området. Desuden kan man også være helt selv at kunne fange aftensmaden. Nord for havnen er der endvidere et naturreservat, hvor havskildpadder kommer op for at lægge deres æg i august og september måned.

 

Badolato di Mare ligger få minutter fra feriehuset. I byen findes et godt udvalg af butikker som supermarked, slagter, købmænd, pizzariaer, barer, frisør, tøj- og skoforretninger, et rejsebureau, et apotek, isenkramsforretning, aviskiosk, møbelforretning, posthus mv.

 

15 minutters kørsel fra feriehuset ligger en større by – Soverato – med ca. 20.000 indbyggere. Soverato byder på et vælg af butikker som tøj- og tilbehørsbutikker, guldsmed, slagter, supermarkeder, grønthandlere, gode restauranter mv.

 

Det er værd at bemærke, at Badolato og omegn ikke er stedet for et pulserende og larmende natteliv. Hvis det er det man søger, skal man ikke tage hertil, men snarere søge til Rimini-området i norditalien eller andre steder. Badolato er stedet for de der ønsker at nyde naturen, kulturen, den behagelige varme og det autentiske Italien.

 

Prisniveau

I Syditalien får du noget for pengene. Her foregår intet på turistmanér, med mindre du selv opfordrer til det. Gennemsnits-indkomsten for de godt to millioner indbyggere i Calabrien er kun 84.000 kroner om året, hvilket er det laveste i Italien. Som konsekvens heraf er priserne også lave.

 

Som eksempler kan nævnes, at en herlig og stor pizza på den lokale restaurant i Badolato (bagt i en stenovn naturligvis) koster 5-7 Euros ledsaget af et godt glas rødvin til 2 Euros.

 

De meget lave priser på vin er også værd at fremhæve, lokal såvel som anden italiensk vin.

Copyright © All Rights Reserved