Kvaliteten af råvarerne og maden er værd at fremhæve, når man sammenligner priser. Frugterne, grøntsagerne, kaffen, kødet, pizzaerne, ja, alt har bare mere saft, kraft og smag end det vi normalt oplever i Danmark.
Laver du selv mad, kan det anbefales at købe ind på det lokale marked eller i de små butikker. Her kan du købe sæsonen varer. Det kan være du finder nogle råvarer, du ikke har prøvet før. Hvis du skal have fisk, kan den lokale fiskehandler anbefales. De sælger det der er fanget om natten og lukker når der er udsolgt, så kom tidligt.
Der er mange resturanter i området og de fleste går mere op i maden end indretningen. Bliv ikke afskrækket af det bare lokale med neolys i loftet, maden er som regel super, lavet fra bunden af mama efter egen opskrift.
I Calabrien er 90% af området dækket af bjerge.
Vi nyder selv at cykle rundt i bjergene, hvor der ikke er så meget trafik. Der er ikke noget bedre for sjælen end en morgentur op i bjergene, hvor vi nyder stilheden, solen og den betagende udsigt, mens benene arbejder.
Turene kan selvfølgelig også gøres i bil, gående eller løbende.
De mange bjergbyer er virkelig et besøg værd, og på en varm sommerdag, er det ofte ganske behageligt at tage op i bjergene.
Stranden i Badolato er lang og bred og dækket af fint strandsand. Vandet er pragtfuldt; varmt og krystalklart, som vandhunde og andre der godt kan lide at bade vil elske. Stranden er med andre ord et paradis for svømmere og sol-nydere. Fra april til november er vandet varmest og mest egnet til badning, men det er absolut muligt at bade hele året rundt.
Ved leje af huset er der gratis adgang til stranden. I sommersæsonen er der også 2 liggestole og 1 parasol inkluderet i lejen af huset. Det er desuden muligt at leje flere liggestole på stranden.
Der ligger også en lille privat havn med mulighed for bådplads til private lystbåde.
Copyright © All Rights Reserved